onsdag den 26. oktober 2011

Status for fotograferingen af malerierne i PROJEKT VED VOLDEN

Detalje fra opgang 1. Fotograf: Ida Wang
KAN DE KENDE DETTE MALERI? Hvis ikke, er det ikke underligt, da dette er en detalje fra maleriet i opgang 1. Højt oppe i himmelrummet svæver en ørn.

Fotograf Ida Wang er ifærd med at gennemfotografere alle malerierne. Hun fotograferer ikke blot hele maleriet, men også interessante detaljer fra dem - detaljer, der nærmest bliver til selvstændige billeder, som her hvor ørnen med sine udspredte vinger både er et symbol på noget faretruende og indbegrebet af friheden.

IDA Wang fotograferer også arkitekturen, som malerierne er placeret i, da man med rette kan sige at Ved Volden hænger rum og billeder sammen.

Den dramatiske himmel, hvor skyerne
nærmest er blevet til ørnevinger.
Detalje fra opgang1. Fotograf: Ida Wang
Fotograferingen er overstået i opgang 1 til 8. Det forventes at tage et par uger, før fotograferingen af opgang 9 til 13 er færdig.
Ørnesilhouetten. Detalje fra opgang 1.
Fotograf: Ida Wang.

Status på PROJEKT VED VOLDEN

Britt Christmas Møller igang med maleriet i opgang 12.
Fotograf Ida Wang.
Konservatorne lagde sidste hånd på malerierne Ved Volden i uge 41. Resultatet er fantastisk! Pludselig er detaljer i malerierne synlige, der ikke var synlige før. Måske er dette en af årsagerne til at konservatorne flere gange er blevet spurgt, om de er ved at male nye billeder til opgangene!


Dawid Poplawski igang i opgang 1.

Et af de steder, hvor forskellen - mellem før og efter restaureringen - er meget synlig, er i opgang 1. De store skyformationer til venstre bag  og over ørne-silhouetten hænger nu meget mere bevidst sammen med resten af maleriet.        


I opgang 5 er der også pludselig kommet noget ekstra figurativt til syne i træernes grene, som ikke var så synlig før. Og sådan kan man gå fra maleri til maleri og opdage samt genopdage figurer og sammenhænge, man simpelthen ikke kunne se før.

Det er MEGET smukt!



ELSA THORESEN

Vilhelm Bjerke-Petersen:
Portræt af malerinden Elsa Thoresen
Tilhører Fyns Kunstmuseum
ELSA THORESEN (1906-1994) – den ene af de to kunstnere Ved Volden - er formentlig ikke et navn mange vil nikke genkendende til. Ikke engang kunstkendere. Og det på trods af, at hun var særdeles aktiv på den danske kunstscene i 1930erne. Hun udstillede også internationalt, hvilket almindeligvis er noget vi lægger mærke til i Danmark

Det var især indenfor den surrealistiske billedkunst, at hun spillede en central rolle. Vi er vant til at forbinde dansk surrealisme med kunstnerne Wilhelm Freddie og Vilhelm Bjerke-Petersen, og dette skyldes især at den danske kunsthistorie mest har fokuseret på dem.






Når en kvindelig kunstner som Elsa Thoresen ikke er beskrevet og analyseret, må man nødvendigvis begynde at stille spørgsmål. Man spørger eksempelvis om dette måske skyldes hendes manglende faglige baggrund eller værkernes manglende kvalitet? Eller om hendes deltagelse i 1930ernes kunstliv ikke blot skyldtes, at hun blev gift med Vilhelm Bjerke-Petersen i 1935? Og var hun egentlig selv en interessant kunstner?
Detalje af Opgang 4 fra Ved Volden.
Fotograf Ida Wang

Det er de forkerte spørgsmål at stille. Der er desværre ikke voldsomt mange tilgængelige informationer om Elsa Thoresen. Men hvis man studerer hendes faglige baggrund (se Kunstindeks Danmark og Weilbachs kunstnerleksikon), fremgår det at hun studerede på Kunst og Håndværksskolen i Oslo fra 1924 - 27, på Kunstakademiet i Olso fra 1927 - 28, afbrudt af et to-årigt ophold på Academie des Beaux-arts i Bruxelles 1927 - 29, og så igen et år på Kunstakademiet i Oslo fra 1929 - 30. Det vil sige at hun studerede kunst i cirka seks år, både i Norge og i Belgien. Dermed bliver det vanskeligt at påstå, at hun manglede en faglig baggrund.

Så er der spørgsmålet om værkernes kvalitet. Det er altid vanskeligt at bedømme værkernes kvalitet. I en eller anden udstrækning må det komme an på en personlig vurdering.  I Elsa Thoresens tilfælde er der desværre heller ikke så mange tilgængelige værker at bedømme ud fra. Men på en fantastisk udstilling om Surrealismen i Kunstforeningen på Gammel Strand i 1990erne var flere af hendes værker med. Og de var RET gode - og absolut på niveau med de andre surrealisters!

søndag den 11. september 2011

STATUS FRA KONSERVATOREN: Det slemmeste er vandskaderne!

KONSERVATOR Britt Christmas-Møller har været samtlige malerier igennem. Fotografierne i dette indlæg er hendes registreringer af nogle af de mest forekommende skader.

MEN FØRST EN VÆSENTLIG OPDAGELSE: Alle malerier er malet på lærred! Nogle har måske været i tvivl om dette, men konservatorerne kan nu slå fast, at der er tale om malet lærred, der er limet op på væggen. I opgang nr. 1 kan man tydeligt se at det er lærred, eftersom det buler ud flere steder. Dette skyldes ikke en skade på lærredet, men at væggen bagved har slået sig.

Britt Christmas-Møller kan desuden konstatere, at lærrederne har fået en god grundering og at kunstnerne må have brugt solide materialer. Dette er en af årsagerne til at de trods de mange år har klaret sig så godt, som de rent faktisk har.

KONSERVATORERNE, der også tæller Dawid Poplawski, har nu færdiggjort rensningen af malerierne. De værste skader er vandskaderne. Stederne med afskalninger er blevet udkittet. Næste skridt er at fernisere malerierne.

Fra opgang 1

Detalje fra Opgang 1

Detalje fra  Opgang 3 

Detalje fra Opgang 4

Detalje fra Opgang 4

Detalje fra Opgang 6

Detalje fra Opgang 6








onsdag den 7. september 2011

GENIUS LOCI – om stedets ånd

GENIUS LOCI er et gammelt romersk begreb, der indenfor arkitekturen er blevet brugt om dét særlige der opstår, når kunst, arkitektur og landskab forener sig til en helhed. Genius Loci betyder stedets ånd!

Der findes steder, der er særlige og steder, der har ånd. Ejendommen Ved Volden er et af disse steder, der har en særlig ånd. Og hvordan det? Jo, arkitektur skal jo ikke nødvendigvis opfattes som fritstående objekter. Når arkitekten vælger at se bygningsværket som en del af en større sammenhæng, er der stor sandsynlighed for at opnå denne særlige kvalitet.

Selvfølgelig betyder placeringen på Christianshavn – i forvejen et særligt sted – meget for det særlige ved Ved Volden. Christianshavn er på en og samme tid langt væk fra byen og utrolig centralt. Placeringen netop ved volden betyder, at der er lys og luft til alle beboere, uden at det dog bliver rigtig natur. At ejendommen ligger i Vor Frelser Kirkens skygge er bestemt heller ikke uvæsentlig. Arkitekterne har endda placeret ejendommen og det oprindelige søanlæg således, at tårnet uhindret kunne spejle sig i vandoverfladen - og uhindret ses, når man bevæger sig fra Amager ind mod byen.

Andre danske eksempler på steder med Genius Loci er Sophienholm ved Bagsværd Sø og kunstmuseet Louisiana i Humlebæk. Begge disse steder fordrer at den besøgende foretager en rejse og bevæger sig rundt i arkitektur, natur og kunst.

At bo i en bygning fra 1930erne betyder selvfølgelig, at der er dele af det oprindelige byggeri, der i dag kan virke uhensigtsmæssigt, mens andre dele virker lige så moderne som dengang. Når man flytter ind her, flytter man også ind i historien og dermed følger særlige forpligtelser.

I ejendommen fremtræder langt de fleste lejligheder som ejerboliger. Ejerne repræsenteres af Ejerforeningen Ved Volden, der har indgået aftalen med Erik Olesens Ejendomsselskab A/S om PROJEKT Ved Volden, herunder restaurering af malerierne.

Restaureringen af Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke-Petersens malerier er at betragte som første trin i en fysisk understregning af ejendommens Genius Loci og med den udtalte interesse fra adskillige beboeres side, der er vist for ideen med projektet og dets videreførelse, ligger en etapevis fortsættelse og realisering af det lige for - således at ånden forbliver på stedet.


Fotografiet er fra en formanende informations seddel, der hænger i de gamle rullerum i kælderen. 

torsdag den 1. september 2011

OM HVOR SVÆRT DET ER AT FOTOGRAFERE MALERIER MED REFLEKSFULDT GLAS

På fotografiet her (opgang 12) har jeg forsøgt at udnytte spejlingen i glasset og få fotograf Ida Wang, der står et stykke oppe af trappen, med på billedet. Som det tydeligt fremgår, er det ikke helt lykkedes, formentlig fordi mit kamera og jeg er amatører på fotoområdet. Men spejlingen af lysindfaldet fra vinduet er i glasset og skygger for maleriet. Denne spejling har altid været frygtelig forstyrrende, især når man f.eks. går ind i opgang 4 og ser sig selv i billedet.

Ida Wang bliver den første fotograf, siden billederne blev hængt op i 1939, der får lov til at fotografere dem UDEN glas. Tidligere fotografer har kæmpet med glasset foran malerierne og spejlingerne heri. Ingen af opgangene byder på komfortable forhold for en fotograf. Her er meget lidt rum foran malerierne især i opgang 1 – 3, her er stort set intet lys og flere steder er postkasserne et forstyrrende element. Men Ida Wang er heldigvis ikke let at kue.
PROJEKT Ved Volden går ud på at få restaureret de 13 smukke og unikke malerier til glæde og gavn for de nuværende beboere, deres gæster og andre der har deres gang i ejendommen. OG selvfølgelig også for fremtidens beboere.
Der er jo ikke offentlig adgang til malerierne, men jeg har tidligere arrangeret eksklusive rundvisninger for begejstrede kunstinteresserede. Da der her er tale om så fantastiske og enestående malerier (– hvorfor uddyber jeg i senere blogindlæg) har Erik Olesens Ejendomsselskab A/S - udover støtten til restaurering OG nye refleksfri glas - sikret økonomisk støtte til en formidlingspublikation, der kan forevige malerierne og fortælle om dem.

Her er endnu et fotografi (jeg har taget) af Ida Wang in action. Her er hun på arbejde i opgang 5 (hvor der samtidig blev gjort rent). Det er undertegnede - kunstformidler Naja Pedersen - der skriver tekst og redigerer formidlingspublikationen. Til opgaven med at fotografere har vi sikret os Ida Wang. Hun er en velanskreven dansk portrætfotograf, der har arbejdet med blandt andre DR, TV2, Tivoli, det Kongelige Teater og Royal Copenhagen.  Ida Wang er indehaver af firmaet IW by Ida Wang, som man kan læse mere om her.




Formidlingspublikationen ligger klar 18. marts 2012. Du kan læse mere om både formidlingspublikationen og datoen i senere indlæg her på bloggen.