JUBILÆUMSPLAKATER

Dansk Financia A/S Ejendomsadministration blev oprettet for 75 år siden som selskab i 1937. Et af de første byggerier selskabet fuldførte var netop ejendommen Ved Volden. For at fejre dette jubilæum har selskabet i samarbejde med fotograf Ida Wang fået skabt og udgivet 13 smukke plakater af Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersens 13 nyrestaurerede malerier.

Plakaterne eksisterer i et meget lille oplag. Prisen er 20 kr. pr. stk og de kan - så længe lager haves - erhverves hos ejendomsinspektør Jan Frederiksen på ejendommens kontor: kælderen ved opgang 9, hverdage mellem 8 - 12.

INTERVIEW MED FOTOGRAF Ida Wang: ”DER FOREGÅR EN KAMP MELLEM ARKITEKTUREN OG MALERIERNE VED VOLDEN”!

<><><><> <><><>

Fotograf: Cecilie Krogh

FOTOGRAF IDA WANG ER NETOP BLEVET FÆRDIG MED FOTOGRAFERINGEN AF SAMTLIGE MALERIER VED VOLDEN. NÅR FOTOGRAFEN SER GENNEM LINSEN I SIT KAMERA (for kendere et kamera Canon EOS1D MARKIV), HAR HUN I DEN GRAD FOKUS PÅ MALERIERNE. NAJA PEDERSEN HAR INTERVIEWET IDA WANG OM HENDES OPLEVELSE AF OPGAVEN, MALERIERNE OG ARKITEKTUREN.

Hvilken førstegangsoplevelse havde du af malerierne?
Jeg fik to indtryk. For det første at malerierne ikke passede ind i arkitekturen. Og for det andet, hvilken vild luksus det må være at have så smuk kunst i en almindelig opgang her på Christianshavn. Det må være fantastisk at gå ind ad døren – og vitterlig gå ind i stor kunst: Vidunderligt!

Hvordan ser du malerierne, når du ser gennem kameralinsen?
Jeg ser linjer, lys og skygge – ren abstraktion. Jeg leder efter kompositionen i mine fotografier. Jeg prøver på at få formerne til at gå op i en højere enhed og leder efter meningen med hvorfor maleriet lige netop hænger her. Kameraet er forbundet med computeren og jeg gennemgår efterfølgende fotografierne - meget konkret - på computeren. På den måde sikrer jeg mig, at jeg har det hele med, og samtidig bliver udvælgelsen af det endelige fotografi lettere. Det er min intention at få fotografiet til også at blive et kunstværk. Det er ikke altid, det lykkes, men det er altid det, jeg stræber efter i mit arbejde.

Da vi første gang talte sammen om fotograferingen, sagde du, at du gerne ville inddrage rummet og arkitekturen. Hvorfor det?
Her hvor malerierne hænger, kan de ikke flygte – de er skabt til stedet – derfor opleves de sammen med arkitekturen. Materialet, linjerne, terrassogulvet - alt hænger sammen. I modsætning til eksempelvis Per Kirkebys loft til Den Sorte Diamant, der slet ikke behøver arkitekturen.

Her (Ved Volden) er smukt, selvom her er slidt og de nye postkasser skæmmer. Det hele er oprindeligt skabt med overskud. Ordentlige træsorter, kugledørhåndtag – alt er lavet med overskud. Her er rene linjer overalt – med smukke buer. Man har ikke valgt den nemme (eller billige) vej. Her er tænkt over det hele - selv over lysindfaldene.

Du har allerede sagt at malerierne ikke passer ind i arkitekturen. Kan du uddybe det?
Nogle steder spiller rummet mere MED end andre steder. Rummet fungerer egentlig mere som en kontrast til malerierne. Malerierne går imod rummet og trodser dem. Og fordi malerierne hænger her, bliver de set. Men det er et ’envejssyn’, og mange beboere har tilsyneladende slet ikke lagt bemærket malerierne (Også fotografen er blevet spurgt af beboere, om hun er i færd med at skabe nye malerier til opgangene) – og dermed må man konstatere, at rummet modarbejder billederne.

Det er synligt at malerier og rum er fra samme tid (periode) – for de er præget af den samme enkelthed. Men samtidig er der en spænding – det er som om der foregår en kamp mellem arkitekturen og billedkunsten. Som om de trækker i hver sin retning, samtidig med at de passer rigtig godt sammen. I tidernes morgen (da de blev skabt i 1938/39) var de en stor provokation. Og nu ligger de (arkitektur og billedkunst) sammen som i flødeskum – de er med tiden vokset sammen.

Har du gjort dig tanker om belysningen?
Ja, jeg vil fremhæve det lys, der er i malerierne – jeg belyser dem derfor mere. Jeg vil vise billederne klart og rent, undgå refleksioner, gengive farverne rigtigt og vise billederne i deres helhed, således at man også kan fornemme strøgene.

Malerierne hænger de fleste steder i mørke, og jeg forsøger at skabe et naturligt lys for dem. Men det er svære lysforhold. De er jo ikke placeret udenfor, så det naturlige lys bliver naturligvis kunstigt. I dette lys er det svært at læse dem optimalt. Jeg kaster lyset op mod loftet, således at det spreder sig blødt i hele rummet.

Har det kunne lade sig gøre, som du først forestillede dig det?
Ja og nej. Ja, det kunne lade sig gøre, fordi grundideen med naturligt rent lys holder. Her er ikke behov for dramatik. Og nej, det kunne ikke helt lade sig gøre, fordi der skal ekstra lys til. Opgangene er nemlig fyldt med hjørner og indhak og alternative lyskilder. Det var nemmest i de opgange, hvor den store lyskilde – hoveddøren - er placeret lige foran malerierne (opgang 6, 7, 8).

Du har som en af de få – måske den eneste – fotograferet malerierne med og uden glas. Kan du beskrive hvordan det er?
Med glas for kommer der refleksioner og spejlinger. Det er MEGET lettere uden glas. Det bliver simpelthen et andet projekt med glas. Og det kan man også se nu hvor glasset er på igen i flere opgange.

Under vejs spurgte jeg dig om du havde et favoritmaleri, og du svarede: Ja, dét jeg tager billeder af netop nu. Nu hvor fotograferingen er overstået, har dette så ændret sig? Er der et maleri eller en detalje af et maleri, som står særlig stærkt?
Det er simpelthen så svært at vælge ét billede ud. Men hvis du holder mig en pistol for panden, så vil jeg sige at de billeder, der hænger i opgang 4 og 13 sætter mest i gang hos mig. De er måske ikke de kunsterisk bedste, men af én eller anden grund, så rør de mig på en helt særlig måde. De har en længsel og en eventyrlyst i sig, som taler til noget i mig. Sjovt nok er det også billedet i opgang 4, som har været sværest at fotografere, fordi det hænger i mørke. Det har været lidt af en kamp og har nok også medvirket til, at jeg har fået et helt særligt forhold til det.

Læs mere om Ida Wang her

Status for fotograferingen af malerierne i PROJEKT VED VOLDEN

Detalje fra opgang 1. Fotograf: Ida Wang

KAN DE KENDE DETTE MALERI? Hvis ikke, er det ikke underligt, da dette er en detalje fra maleriet i opgang 1. Højt oppe i himmelrummet svæver en ørn.

Fotograf Ida Wang er ifærd med at gennemfotografere alle malerierne. Hun fotograferer ikke blot hele maleriet, men også interessante detaljer fra dem - detaljer, der nærmest bliver til selvstændige billeder, som her hvor ørnen med sine udspredte vinger både er et symbol på noget faretruende og indbegrebet af friheden.

IDA Wang fotograferer også arkitekturen, som malerierne er placeret i, da man med rette kan sige at Ved Volden hænger rum og billeder sammen.

Den dramatiske himmel, hvor skyerne
nærmest er blevet til ørnevinger.
Detalje fra opgang1. Fotograf: Ida Wang

Fotograferingen er overstået i opgang 1 til 8. Det forventes at tage et par uger, før fotograferingen af opgang 9 til 13 er færdig.

Ørnesilhouetten. Detalje fra opgang 1.
Fotograf: Ida Wang.

OM HVOR SVÆRT DET ER AT FOTOGRAFERE MALERIER MED REFLEKSFULDT GLAS

På fotografiet her (opgang 12) har jeg forsøgt at udnytte spejlingen i glasset og få fotograf Ida Wang, der står et stykke oppe af trappen, med på billedet. Som det tydeligt fremgår, er det ikke helt lykkedes, formentlig fordi mit kamera og jeg er amatører på fotoområdet. Men spejlingen af lysindfaldet fra vinduet er i glasset og skygger for maleriet. Denne spejling har altid været frygtelig forstyrrende, især når man f.eks. går ind i opgang 4 og ser sig selv i billedet.

Ida Wang bliver den første fotograf, siden billederne blev hængt op i 1939, der får lov til at fotografere dem UDEN glas. Tidligere fotografer har kæmpet med glasset foran malerierne og spejlingerne heri. Ingen af opgangene byder på komfortable forhold for en fotograf. Her er meget lidt rum foran malerierne især i opgang 1 – 3, her er stort set intet lys og flere steder er postkasserne et forstyrrende element. Men Ida Wang er heldigvis ikke let at kue.

PROJEKT Ved Volden går ud på at få restaureret de 13 smukke og unikke malerier til glæde og gavn for de nuværende beboere, deres gæster og andre der har deres gang i ejendommen. OG selvfølgelig også for fremtidens beboere.

Der er jo ikke offentlig adgang til malerierne, men jeg har tidligere arrangeret eksklusive rundvisninger for begejstrede kunstinteresserede. Da der her er tale om så fantastiske og enestående malerier (– hvorfor uddyber jeg i senere blogindlæg) har Erik Olesens Ejendomsselskab A/S - udover støtten til restaurering OG nye refleksfri glas - sikret økonomisk støtte til en formidlingspublikation, der kan forevige malerierne og fortælle om dem.

Her er endnu et fotografi (jeg har taget) af Ida Wang in action. Her er hun på arbejde i opgang 5 (hvor der samtidig blev gjort rent). Det er undertegnede - kunstformidler Naja Pedersen - der skriver tekst og redigerer formidlingspublikationen. Til opgaven med at fotografere har vi sikret os Ida Wang. Hun er en velanskreven dansk portrætfotograf, der har arbejdet med blandt andre DR, TV2, Tivoli, det Kongelige Teater og Royal Copenhagen.  Ida Wang er indehaver af firmaet IW by Ida Wang, som man kan læse mere om her.

Formidlingspublikationen ligger klar 18. marts 2012. Du kan læse mere om både formidlingspublikationen og datoen i senere indlæg her på bloggen.