INTERVIEW MED BRITT CHRISTMAS-MØLLER, DEL 2:

Fotograf: Ida Wang

BRITT CHRISTMAS-MØLLER ER INDEHAVER AF KONSERVERINGSVÆRKSTEDET, OG VAR CHEFKONSERVATOR PÅ RESTAURERINGEN AF DE TRETTEN MALERIER I EJENDOMMEN VED VOLDEN.


DA RESTAURERINGEN VAR AFSLUTTET, BLEV HUN INTERVIEWET AF KUNSTFORMIDLER NAJA PEDERSEN. HER BRINGES ANDEN DEL AF INTERVIEWET:


Hvordan vil du beskrive kunstnernes fremgangsmåde? Og kan du fortælle om hvorvidt værkerne i udgangspunktet har set anderledes ud – om kunstnerne har tilrettet dem undervejs?

Kunstnerne har gjort brug af undertegninger med blyant og derefter malet op. Undertegningerne er tydeligst i skyerne og i de felter hvor farvelagene er tynde. Der er ikke foretaget ændringer under malingen, dvs., at der ikke er pillet ved motivet undervejs. De to kunstnere virker meget systematiske i deres fremgangsmåde.

Der må have eksisteret skitser og forlæg til disse malerier. Det er meget nærliggende at tro, at disse er blevet fremlagt bygherren eller arkitekterne til godkendelse, inden de er blevet udført.


Motiverne er fra naturen og kunstnerne arbejder generelt mest med farverne blå, grå, brun, grøn. Måske derfor er der værker, hvor brugen af andre farver virker voldsom – nærmest provokerende. Kan du fortælle noget om disse farver?
Kunstnerne benytter kontrastfarver, der skaber kontrast til motivet. Det er meget gennemtænkt. Der er intet, der er blevet overladt til tilfældigheden. Kunstnerne har foretaget et bevidst valg af farver i de enkelte kompositioner. Farverne er et kraftigt virkemiddel til at udtrykke den symbolik, som vi skal se som et visuelt virkemiddel.

I Opgang 4 fremstår den lilla kjole stærkt og fremhæver kvindeskikkelsen i forhold til de farvemæssigt nedtonede omgivelser. I Opgang 8 fremstår bladet qua størrelse og farver dominerende i forhold til resten af motivet. De gul/orange farver er kontraster til himlens blå. I Opgang 9 er de røde valmuer kontrastfarver til de grønne omgivelser. I Opgang 6 er der mere pigment i den ultramarinblå farve brugt i baggrunden. Det er blandingen af pigment og bindemiddel, der får den til at fremstå så intens – sammenlignet med de andre malerier.



Er det nok at rense et maleri – eller betyder den sammenhæng det indgår og præsenterer sig i også noget?
Det gør det klart! I dette tilfælde betyder rammerne ikke så meget, fordi de er neutrale, men de lukker det hele af. De pudsede messinglister gør lige, at præsentationen bliver fuldendt og sammenhængen til byggeriet understreges.


Hvordan opfatter du relationen mellem malerier og arkitektur?
Malerierne er med til at synliggøre de fine og flotte detaljer på ejendommen og viser at det er gennemtænkt. De fungerer nærmest som ’øjenåbnere’. Malerierne tilfører arkitekturen noget, men de er samtidig en stor kontrast til de mere stringente bygninger, linierne og det funktionalistiske.


Hvilket værk var det mest interessante at arbejde med (rent teknisk og fagligt)? Hvilket værk blev den største (positive) oplevelse?
Maleriet i Opgang 6 var meget beskidt nogle steder og knap så snavset andre steder. Renseprocessen viste de kontraster glasset slørede samt de utætheder fra rammelisterne, der gjorde at skidtet slog ind forskellige steder. Maleriet blev samlet igen. Løsningen er nu, at glasset ikke længere hviler på lærredet. Går det i stykker, skaber det ikke umiddelbart skader på maleriet.

Det er tilfredsstillende at fjerne de spor efter tidens tand, der ikke skyldes naturlig ælde. Og det er tilfredsstillende at genskabe harmonien mellem malerier, bygning og tankerne bag.


Har du et favoritmaleri? Kan du beskrive, hvorfor det er et favoritmaleri?
Opgang 4 er mit favoritmaleri, fordi det hele går op i en højere enhed: Symbolikken med trappen som kvinden står på, perspektivet, dybden i maleriet, linjerne samt det fysiske trapperum med trappen der fører op til lejlighederne. Det er næsten for godt til at være sandt: Dybden, opgangen, kompositionen og gentagelsen. Her ser man tydeligt, hvor vigtige omgivelserne er.

KONSERVERINGSVÆRKSTEDET
BREDGADE 25D, SKT. ANNÆ PASSAGE, 1260 KØBENHAVN K
TLF: 35 35 14 41
EMAIL: BCM@KONSERVERINGSVAERKSTEDET.DK

“MALERIERNE ER MED TIL AT SYNLIGGØRE DE FINE OG FLOTTE DETALJER PÅ EJENDOMMEN”

Fotograf: Ida Wang

BRITT CHRISTMAS-MØLLER ER INDEHAVER AF KONSERVERINGSVÆRKSTEDET, OG VAR CHEFKONSERVATOR PÅ RESTAURERINGEN AF DE TRETTEN MALERIER I EJENDOMMEN VED VOLDEN.

DA RESTAURERINGEN VAR AFSLUTTET, BLEV HUN INTERVIEWET AF KUNSTFORMIDLER NAJA PEDERSEN. HER BRINGES FØRSTE DEL AF INTERVIEWET:


Britt Christmas-Møller - du restaurerer både ældre og moderne maleri – hvad er forskellen?


Ved restaureringen af ældre malerier er der tale om helt andre processer. Her skal man fjerne en fernis, der har siddet på billedet i 300 år og dækker det originale udgangspunkt, så man ikke ser det originale farvespil.

Et af de malerier jeg har restaureret, var et Carl Gustav Pilo (1711 - 1793) maleri af Christian d. IV. I forbindelse med restaureringen skiftede himlen farve fra gul til lyseblå. Og pludselig blev kontrasten mellem de fine hvide kniplinger og den sorte jakke voldsomt tydelig. Den portrætterede blev mere levende at se på, han fik glød i kinderne og ansigtsfarven blev naturlig.

Med ældre malerier er det ofte således, at andre konservatorer gennem tiderne har arbejdet på dem. Uvist af præcist hvilke årsager - politik eller intriger - er et våbenskjold måske blevet skjult eller der er foretaget andre ændringer i maleriet for at maleriets budskab fremstår, som ejeren ønsker det. Når jeg arbejder med ældre malerier, finder jeg derfor ofte spændende detaljer, der har været skjult i århundreder.

Ved restaureringen af ’moderne malerier’ drejer det sig oftest om enkeltstående malerier. Det er mest i forbindelse med ejerskifte, hvor sælger vil have maleriet restaureret.


Hvordan vil du beskrive moderne restaurering?
Tiden bestemmer, hvordan man gør. I dag forsøger man at gøre så lidt som muligt. For 30 år siden blev alt dubleret. I dag gør man det mere gelinde. Eksempelvis opfatter man i dag et maleris bagside og blindrammen som en del af værket.

Der er en stor kontrast mellem at arbejde med ældre malerier der er konserveret før, og så disse ”uberørte flader” Ved Volden. I arbejdsprocessen med de moderne kunstværker er der ikke så mange spørgsmål om intentionerne at forholde sig til. Det er lettere at gennemskue kunstnerens udtryk. I modsætning til ældre malerier, hvor tiden har sat sine spor og andre konservatorer/ ejere har haft en dagsorden, som de har arbejdet ind i maleriet.


Hvilken førstegangsoplevelse havde du af malerierne i ejendommen Ved Volden?
Første gang jeg så malerierne i ejendommen Ved Volden var i 2008. Min tanke var, at det var store malerier – og jeg undrede mig over formatet. Men det er fantastisk, at de er en del af det arkitektoniske koncept – og at de stadig hænger der uberørt af tidens skiftende modeluner. Med malerierne får man pludselig øjnene op for alle de mange fine detaljer, der er i dette gennemtænkte byggeri.

Min faglige vurdering af malerierne var, at farverne generelt ikke fremstod så tydeligt som det ellers er typisk for et Bjerke-Petersen maleri. Der manglede kontraster.


Hvor ofte sker det at man får 13 moderne malerier i denne størrelse til restaurering?
Når det gælder ældre malerier er det mere almindeligt. Det kan ske, at en herregård ønsker at få udsmykningen af et helt rum restaureret og i den forbindelse optræder der naturligvis flere malerier af den samme kunstner. Det kunne eksempelvis være slægtsbilleder.


Ændredes dit indtryk af malerierne efterhånden som du gik i dybden med værkerne?
Jo mere man kigger, jo mere ser man. Man tolker og finder symboler i alle de mange detaljer. Billedets visuelle udtryk udvikler sig hele tiden. Der opstår aha-oplevelser og nye fortællinger, jo mere man lærer dem at kende. Men man skal også passe på: Nogle gange tror jeg, at vi tolker mere end der skal fortælles.


Fik dit arbejde indflydelse på din opfattelse af kunstnerne?
Nej. Jeg har selv ejet et Bjerke-Petersen maleri fra samme periode, så jeg kendte til ham og denne figurative surrealistiske stil.

KONSERVERINGSVÆRKSTEDET
BREDGADE 25D, SKT. ANNÆ PASSAGE, 1260 KØBENHAVN K
TLF: 35 35 14 41
EMAIL: BCM@KONSERVERINGSVAERKSTEDET.DK

Status på PROJEKT VED VOLDEN

Britt Christmas Møller igang med maleriet i opgang 12.
Fotograf Ida Wang.

Konservatorne lagde sidste hånd på malerierne Ved Volden i uge 41. Resultatet er fantastisk! Pludselig er detaljer i malerierne synlige, der ikke var synlige før. Måske er dette en af årsagerne til at konservatorne flere gange er blevet spurgt, om de er ved at male nye billeder til opgangene!



Dawid Poplawski igang i opgang 1.

Et af de steder, hvor forskellen - mellem før og efter restaureringen - er meget synlig, er i opgang 1. De store skyformationer til venstre bag  og over ørne-silhouetten hænger nu meget mere bevidst sammen med resten af maleriet.        



I opgang 5 er der også pludselig kommet noget ekstra figurativt til syne i træernes grene, som ikke var så synlig før. Og sådan kan man gå fra maleri til maleri og opdage samt genopdage figurer og sammenhænge, man simpelthen ikke kunne se før.

Det er MEGET smukt!



STATUS FRA KONSERVATOREN: Det slemmeste er vandskaderne!

KONSERVATOR Britt Christmas-Møller har været samtlige malerier igennem. Fotografierne i dette indlæg er hendes registreringer af nogle af de mest forekommende skader.

MEN FØRST EN VÆSENTLIG OPDAGELSE: Alle malerier er malet på lærred! Nogle har måske været i tvivl om dette, men konservatorerne kan nu slå fast, at der er tale om malet lærred, der er limet op på væggen. I opgang nr. 1 kan man tydeligt se at det er lærred, eftersom det buler ud flere steder. Dette skyldes ikke en skade på lærredet, men at væggen bagved har slået sig.

Britt Christmas-Møller kan desuden konstatere, at lærrederne har fået en god grundering og at kunstnerne må have brugt solide materialer. Dette er en af årsagerne til at de trods de mange år har klaret sig så godt, som de rent faktisk har.

KONSERVATORERNE, der også tæller Dawid Poplawski, har nu færdiggjort rensningen af malerierne. De værste skader er vandskaderne. Stederne med afskalninger er blevet udkittet. Næste skridt er at fernisere malerierne.

Fra opgang 1

Detalje fra Opgang 1

Detalje fra  Opgang 3 

Detalje fra Opgang 4

Detalje fra Opgang 4

Detalje fra Opgang 6

Detalje fra Opgang 6

HVOR SNAVSET KAN SÅDAN ET MALERI BLIVE?

Svaret på ovenforstående spørgsmål er: ”MEGET”! Også selvom maleriet er beskyttet af glas. På fotografiet her ses konservator Britt Christmas-Møller's hånd med et af de vigtigste arbejdsredskaber i restaureringsprocessen. Den ligner en forstørret vatpind. Som det fremgår af fotografiet til venstre er rensepinden efter blot få strøg over billedfladen, allerede helt gråsort af snavs.

Bevæbnet med et større antal rensepinde sidder Britt Christmas-Møller og hendes medarbejder konservator Dawid Poplawski og renser maleriet i opgang 2 i ejendommen Ved Volden. Rensningen er første led i restaureringsarbejdet. Britt Christmas-Møller er Cand. Scient. Cons. og indehaver af firmaet Konserveringsværkstedet. Det er hende, der leder restaureringsarbejdet Ved Volden.

Ved forundersøgelsen i august 2009 stod det klart for Britt Christmas Møller, at de 13 malerier Ved Volden kun kan flyttes fra stedet med meget stor risiko for at der sker skade på både billeder og bygning. Derfor foregår restaureringen på stedet.

Konserveringsværkstedet konserverer og restaurerer malerier på lærred og træ – både moderne og ældre malerier. Desuden tager de sig af restaurering af antikke forgyldte prydrammer. Værkstedet samarbejder med Bruun Rasmussens kunstauktioner i forbindelse med aktiviteter før, under og efter auktioner. Herudover udfører værkstedet opgaver for private, herregårde, slotte, fonde og som i dette tilfælde ejerforeninger.

Da billederne Ved Volden udgør store flader, og man skal arbejde meget præcist, tager de to konservatorer en side hver af maleriet. Allerede efter to opgange kan Britt Christmas-Møller konstatere, at malerierne er mest beskidte i den side, der er tættest på hoveddørene. Dette fortæller os at rammerne formentlig ikke har sluttet tæt nok om billederne. Muligvis fortæller snavset os også, at de nye automatiske dørmekanismer med en længere lukketid, åbner for mere snavs end man kan se med det blotte øje.

FORUNDERSØGELSEN i 2009

Ved forundersøgelsen af malerierne i 2009 kunne konservator Britt Christmas-Møller bl.a. konstatere at malerierne især havde været sårbare overfor fugt og vandskader. Men også rammerne har visse steder skadet billederne. Af forskellige årsager er glasset i flere opgange sunket ned. Med det resultat at det presser sig mod billedfladen. Da glasset med årene er blevet beskidt, indebærer dette at skidt er blevet presset hårdt mod billedernes og dermed har sat sig på dem.

Fotografierne her er fra forundersøgelsen af maleriet i opgang 10. På øverste fotografi ses konservatoren ifærd med at undersøge, hvor beskidt himlen i silhouetten er. På de efterfølgende to detaljefotografier ses de hvordan rammen har sat mærker og slidt på billedet. På det tredie detaljefotografi fra opgang 10, er det tydeligt at billedet er skæmmet af striberne.

Alle fotografier i dette indlæg er taget af kunstformidler Naja Pedersen