SÅ ER DEN HER!



BOGEN OM UDSMYKNINGERNE ER KOMMET! Beboere i ejendommen Ved Volden får den udleveret af Ejerforeningen. I bogen er der en introduktionstekst om restaureringen, ejendommen, kunstnerne og surrealismen. Herefter gennemgås hvert maleri i tekst og billede. Bogen udkommer i et eksklusivt oplag og kan kun erhverves via ejerforeningen.

Titel: Vilhelm Bjerke Petersen og Elsa Thoresen UDSMYKNINGER Ved Volden 1939

Forfatter: Naja Pedersen

Fotograf og layouter: Ida Wang

Forlag: Dansk Financia A/S Ejendomsadministration

Trykkeri: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

ISBN 978-87-995 191-0-1

Udgivelsesår:2012

NORSK MONUMENTALMALERI, HØJDEVANGENS SKOLE OG VILHELM BJERKE PETERSEN

Detalje fra Højdevangens Skole. Udført i perioden 1932-39 af Vilhelm Bjerke Petersen assisteret af Elsa Thoresen.



Detalje.
Højdevangen Skole

BÅDE ELSA THORESEN OG VILHELM BJERKE PETERSEN havde norske aner. Hendes forældre var begge norske og hans mor var norsk, så tilknytningen til Norge var stor for dem begge. Desuden studerede de begge på kunstakademiet i Norge under professor Axel Revold.

Netop Revold betød meget for især Bjerke Petersen og inspirationen fra Revold er tydeligst i den udsmykning som Bjerke Petersen udfører assisteret af Elsa Thoresen på Højdevangens Skole i perioden 1932 - 39. Udsmykningen financieres af Ny Carlsberg Fondet.

Udsmykningen på Højdevangens skole er interessant i forbindelse med Bjerke Petersen og Elsa Thoresens udsmykning Ved Volden, blandt andet fordi dele af Højdevangens Skoles udsmykning er udført samtidig med Ved Volden projektet. begge udsmykninger er figurative og i Ved Volden-udsmykningen genbruges en figur fra Højdevangens Skole.


Desuden er den interessant fordi udførelsen strækker sig over så lang en periode (syv år) og i netop denne periode bevæger Bjerke Petersen sig fra den abstrakte surrealisme over i den figurative surrealisme. Men der er ingen spor af surrealisme i udsmykningen på Højdevangens Skole. Til gengæld kan man se en afprøvning af forskellige stilarter.


Inspirationen til udsmykningen på Højdevangens Skole er tydeligvis fra Axel Revolds meget smukke og betagende udsmykning Bergen Børs fra 1921-23. Når man ser den måde kroppen på den lille dreng på stranden er komponeret af Bjerke Petersen, ser man både Revolds stil og bag den aner man et ekko af Matisse.


Temaet for udsmykningen i børsen er 'vareudveksling' og den fremstiller Bergen som en international handelsby. Axel Revold gik i lære hos netop Henri Matisse i Paris (1908-10), hvilket tydeligt ses i Bergen Børs.

Detalje.
Højdevangens Skole

Axel Revold (1887-1962) var en vigtig del af en utrolig spændende periode med monumentalmaleri i norsk kunst. Perioden kaldes Freskoepoken og strakte sig fra 1918 til slutningen af 1950erne. Revold var en ledende figur i denne epoke sammen med Per Kroghh og Alf Rolfsen. Offentlige bygninger blev udsmykkede af kunstnere, bl.a. rådhuse, sygehuse og børser.

Detalje.
Højdevangens Skole

Vilhelm Bjerke Petersen udfører gennem hele sit korte liv flere udsmykninger i både offentlige og private bygninger. I udsmykningen af Højdevangens skole (udført i perioden 1932 - 39) kan man tydeligst se inspirationen fra Revold. Udsmykningen af Højdevangens skole består af to dele, der befinder sig på hver sin etage. Den nederste etage er den tidligste udsmykning, og det er denne der i komposition og tematik minder meget om Revolds Bergen Børs. Også i Højdevangens skole er vareudveksling et tema, dog synes 'livet ved vandet' at være det overordnede tema.

Detalje.
Højdevangens Skole

Centralt i en slags triptykon-komposition ses fra venstre en scene ved stranden hvor fiskerne ordner deres garn og en fiskerkone sælger fisk. Til højre ses arbejdsmænd på havnen ifærd med lasten fra et skib. I midten ses et stor oceanfarende og dermed internationalt passagerskib, der bugseres ind i havnen og en lang mole hvor tre står og venter på eller betragter det store skib.


Rundt om den centrale del af udsmykningen ses yderligere to dele. Til venstre to børn - en dreng og en pige der leger på stranden og til højre to unge drenge der fisker ved molen. Havet, himlen og mågerne går igen i hele maleriet og binder det sammen.

PROJEKT Ved Volden: SKJULTE BUDSKABER

SOM TIDLIGERE NÆVNT ved vi desværre ikke, hvordan aftalen mellem bygherren F. C. Boldsen og de to kunstnere har set ud. Men jeg antager, at der har eksisteret en aftale om at malerierne ikke måtte virke anstødelige på beboerne. Denne antagelse bygger jeg på, at der ikke er nogle direkte referencer til samtiden og den politiske virkelighed i malerierne, som ellers herskede i slutningen af 1930erne hvor de blev til. Der er heller ikke nogle direkte referencer til seksuelle drifter, skønt netop kønsdriften var et af de emner der optog surrealisterne meget.

Detalje fra Drengen i Skoven.
Fotograf: Ida Wang

Detalje fra Sangfuglen.
Fotograf: Ida Wang

Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersen benytter i malerierne Ved Volden en stil, der er stærkt inspireret af symbolismen. Dette skyldes ikke at de er blevet symbolister for en stund. De er endog meget surrealistiske i netop denne periode, men de benytter bla. de symbolistiske elementer til at sløre nogle af de budskaber der ellers kunne virke anstødelige. For selvfølgelig har de malet både seksuelle drifter og politiske referencer ind i malerierne. Flere af malerierne har sanselige og erotiske undertoner, men disse er skjult i smuk natur. Umiddelbart mest synligt er det i opgang 6 Sangfuglen og i opgang 7 Drengen i Skoven (Titlerne er mine betegnelser for malerierne).

Sangfuglen. 1939.
Fotograf: Ida Wang

I Sangfuglen ses en fugl i en busk. Sommerfuglen angiver at det er  sommer og den inciterende blå himmelbaggrund antyder at det er varmt. Natsværmeren forvirrer beskueren, så vi ikke ved om det er nat eller dag. En kvinde befinder sig på et løsrevet klitstykke med armene løftet således at hendes krop i den meget tætsiddende kjole er synlig. Hun er meget sanselig. På et andet løsrevet stykke klitlandskab sidder en mand og spiller på et instrument med en meget kvindelignende form. Begge klitstykker flyver inde i fuglens silhouet. Man kan forestille sig, at det er tiltrækningen mellem de to køn og erotik, fuglen synger om. Den meget specielle baggrundsfarve understreger den sanselige stemning i maleriet.

I Drengen i Skoven ses en rygvendt dreng med en lang kæp i hænderne. Han står i udkanten af skoven, ved en sø. Han befinder sig midt i silhouetten af en kvinde. Kvinden er en sanselig kvinde med udslået hår, og hænderne ud til siden i en tilbydende gestus. Det er nærmest som om hun siger "Kom og tag mig". Hun er både fristende og lokkende. Men drengen forhindres af den lange kæp i at blive forenet med denne skovnymfe. I forgrunden står træer og en træstub - et af træerne er fældet. Træstubben kan opfattes som et symbol på kastraktionsangsten. men træstubben kan også ligne en galoche, som om en fod er sat i jorden og et fornuftens "nej" forhindrer drengen i at hengive sig til sine drifter.

Også i andre af malerierne ses referencer til både politik og seksualitet, men skjult således at det ikke virker anstødeligt. Spørgsmålet er om kunstnerne skjulte det så godt at bygherren ikke så disse referencer eller om bygherren godkendte udsmykningerne velvidende at de indeholdt disse referencer. Måske får vi det aldrig at vide!

VILHELM BJERKE PETERSEN - MED ELLER UDEN BINDESTREG?

LÆSERE AF DENNE BLOG har måske undret sig over, hvorfor der nogle gange skrives om "Vilhelm Bjerke-Petersen" med bindestreg og andre gange om samme person UDEN bindestreg mellem Bjerke og Petersen. Dette skyldes, at hovedpersonen selv veksler mellem forskellige måder at skrive sit navn på. Det lyder måske lidt underligt, og man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt han overhovedet var istand til at stave til og skrive sit eget navn.

Han er født Vilhelm Bjerke Petersen - Bjerke efter moderen Anna Bjerke og Petersen efter sin faderen Carl V. Petersen. Der er oprindeligt ingen bindestreg mellem de to efternavne. Alligevel signerer han sig konsekvent i en periode med bindestreg mellem Bjerke og Petersen.

Kunsthistoriker Bent Bach Kristensen - der har skrevet en fremragende magisterafhandling om Bjerke Petersen - foreslår, at Bjerke Petersen benytter bindestregen strategisk for at komme højere op i den alfabetiske opremsning af kunstnere på udstillinger med flere kunstnere. Dette lyder meget plausibelt.

I udsmykningsopgaven Ved Volden benytter Bjerke Petersen to forskellige signaturer: "vilh. bjerke-petersen" og "v.b-p" - begge med bindestreg og begge med små bogstaver.

DEN KONSEKVENTE BRUG af de små bogstaver er formentlig en Bauhaus-inspireret ide om lighed. Denne lighedstanken går ud på at der selv i skriften ikke skal eksistere et hieraki, derfor fjernes de store bogstaver - og alt skrives med småt. Denne idé kan man se udført i tidskriftet LINIEN - og i brevevekslinger som både Bjerke Petersen samt Ejler Bille og Richard Mortensen deltager i i 1930erne.