KOM OG SE KUNSTSKATTEN!

UDSMYKNINGER ER NU TILGÆNGELIGE FOR ALLE

Fra juni 2012 bliver det for første gang muligt for alle interesserede selv at se Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersens surrealistiske udsmykninger fra 1939. Ejere og lejere har besluttet at de gerne vil dele denne kulturskat med offentligheden.


Den første lørdag i hver måned frem til oktober kan man ved tilmelding på denne mailadresse få adgang til de tretten opgange og dermed de tretten malerier. Fremvisningen foregår fra kl. 10 til 11 og igen fra kl. 11 til 12. Mødestedet er ved opgang 5.

Næste gang er 7. juli 2012 kl. 10 til 11 og fra kl. 11 til 12.

DATOER FOR OFFENTLIG ADGANG 2012:

2. Juni 2012

7. Juli 2012

4. August 2012

1. September 2012

6. Oktober 2012

OM KUNSTHISTORIER OG OMVISNINGER

Dette er næstsidste indlæg fra kunstformidler Naja Pedersen på denne blog. Hvis man er interesseret i flere historier om kunst kan disse ses og læses på bloggen KUNSTHISTORIER.

Hvis man er interesseret i at få en omvisning i malerierne Ved Volden af Naja Pedersen, kan man sende en email til najapedersen@gmail.com. Prisen for en omvisning er 70 kroner pr. person (min. 5 personer) og 600 for en gruppe (max. 15 personer).

OLUF STÆHR NIELSEN

Nu er første etape af PROJEKT Ved Volden slut. Men der er stadig flere etaper tilbage. Udover istandsættelsen af opgangene, den udvendige vedligeholdelse af ejendommen, og en moderniseret renovering af gårdanlægget ligger der endnu et kunstrestaureringsprojekt ude i fremtiden.

Oluf Stæhr Nielsen (1896- 1969) udsmykkede alle gitre på indgangsdørene med små figurer af eksempelvis fisk, frøer, konkylier, muslinger og kornaks. Flere figurer er desværre fjernet og det vil derfor være et projekt at reetablere disse gitre og fastgøre de resterende figurer, så de ikke også forsvinder.

Udover denne skulpturelle udsmykning, udførte han også to vand- og klatreskulpturer til det oprindelige søanlæg i gården. De to skulpturer hed Hvalrossen og Søløven. Stærh Nielsen udførte hovederne og placerede dem på to miner. Blandt børnene blev de kaldt "de blå figurer". Minerne rustede desværre og derfor blev skulpturerne farlige for børn og blev fjernet. Men hovederne eksisterer i bedste velgående, og et fremtidigt kunstprojekt kunne være at genetablere eller genopfinde disse to skulpturer.

JUBILÆUMSPLAKATER

Dansk Financia A/S Ejendomsadministration blev oprettet for 75 år siden som selskab i 1937. Et af de første byggerier selskabet fuldførte var netop ejendommen Ved Volden. For at fejre dette jubilæum har selskabet i samarbejde med fotograf Ida Wang fået skabt og udgivet 13 smukke plakater af Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersens 13 nyrestaurerede malerier.

Plakaterne eksisterer i et meget lille oplag. Prisen er 20 kr. pr. stk og de kan - så længe lager haves - erhverves hos ejendomsinspektør Jan Frederiksen på ejendommens kontor: kælderen ved opgang 9, hverdage mellem 8 - 12.

BØGER OG PLAKATER KAN KØBES HER:

PLAKATER OG BOG fra PROJEKT Ved Volden kan erhverves hos ejendomsinspektør Jan Frederiksen i ejendommen Ved Volden.

Adressen er:
Kælderen ved opgang 9
Indgang fra gården

Åbningstider: hverdage kl. 8 - 12
Priser:
Bog: 50,- kroner
Plakat: 20,- kroner

KUNSTFORMIDLER NAJA PEDERSENS TALE VED DEN OFFICIELLE INDVIELSE 12. MAJ 2012

NU hænger Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersens udsmykning af Ved Volden nyrestaureret og smukt bag nyt glas, og PROJEKT Ved Voldens første etape er veloverstået. I den anledning vil jeg gerne sige noget om at blive klogere. Og om restaureringen. Og om monumentalmaleriets svære eksistensvilkår. Og om den særegne kombination af surrealisme og funktionalisme, som kan ses her.

Nu lægger vi alle mærke til dem. De tretten malerier der udgør denne udsmykning. Men i mange år har de hængt der og ikke fået opmærksomhed. De er blevet lagt i mørke, og er blevet mørke – ja, åbenbart så meget at der er beboere der har spurgt os undervejs i projektet om vi var ved at male nye malerier til opgangene.

Restaureringen har betydet at malerierne ser ud som om de var malet i går. De ser friske ud og der er dele af dem, der før var skjult, som nu er blevet synlige. Eksempler på dette er penselstrøgene der ligner fjer i himmelrummet over ørnen i opgang 1. Kvinden i træet i opgang 5, træstubben der ligner en galoche i opgang 7 og lysstrålen i skovbunden der falder under træstammen i opgang 10.  

Jeg har kendt disse malerier hele mit liv. Min mormor og morfar boede her, min mor, mostre og morbror er vokset op her og min bror, mine kusiner og fætre og jeg selv er kommet her fra vi blev født. 

Som barn forsøgte jeg at skabe en sammenhængende fortælling mellem malerierne. Men min fortælling blev forstyrret af de underlige silhuetter med mere. Jeg kan huske at jeg simpelthen ikke kunne forstå, hvorfor man ikke så den smukke prinsesse i opgang 4 forfra. Og hvorfor i alverden man skulle have den lyskegle på træets fod i opgang 5 – det er jo grimt. Og hvorfor skulle den store sommerfugl sidde midt i valmuen i opgang 9.  Disse forstyrrende elementer gjorde det smukke grimt, og punkterede hele tiden min historie. Men jeg er blevet klogere. Det er jo netop dem, der gør, at der ikke blot er tale om årstidsbilleder, men om surrealistiske malerier.

I begyndelsen af 1990erne forsøgte jeg igen at skabe en sammenhængende fortælling om udsmykningen. Jeg skrev en opgave på universitetet der bestod af to dele. Den ene del skulle være et formidlingsprodukt efter eget valg: Jeg valgte at udfærdige et udstillingsforslag. Min udstilling gik ud på at disse tretten malerier blev hængt op på Hovedbanegården. Jeg mente at det ville være deres rette element. Malerierne er store og de er komponeret til at blive set både på afstand og tæt på. Og netop fordi de er store, ville de ikke drukne i den store bygning, og de ville blive set af tusindvis af mennesker. Nogle ville haste forbi, andre ville stoppe op og se på dem. Og det er jo netop ånden i denne udsmykning. Den skal ses, den lever af at blive set på, af at vi lægger hoved på skrå og forsøger at finde mening i malerierne.

Dengang disse malerier stod færdige i 1939 har der formentlig boet ca. 600 mennesker i ejendommen Ved Volden og her har været et mylder af liv og bevægelse. Nogle beboere er gået forbi, men andre er stoppet op for at se på dem. 

Det var kunstnernes mål, at deres kunst skulle ses af mange mennesker. Man kan sige at de i en form for utilfredshed med de eksisterende kunstinstitutioner ville bringe kunsten ud til folket – ud til dér hvor folket er. Og det er i skolerne, i børneinstitutionen, i fabrikskantinen og i boligerne.

Der blev ikke nogen udstilling på Hovedbanegården – for jeg blev klogere. Malerierne kan ikke fjernes fra væggene her uden at blive ødelagt. De hører til i dette byggeri. 

Den anden del af min opgave tilbage i 1990ernes begyndelse handlede om surrealismens internationale udvikling, om den danske kunstnergruppering Linien og om det dramatiske brud mellem de surrealistiske kunstnere i Danmark Og om Vilhelm Bjerke Petersen. Hvorfor kun een kunstner, tænker I måske. Fordi jeg havde ladet mig overbevise af en overbevisende billedkunstner om at Elsa Thoresen blot havde assisteret Vilhelm Bjerke Petersen i udførelsen af malerierne. Og intet andet. Men jeg er blevet klogere. Der er en årsag til at Elsa Thoresens signatur er på ni af malerierne her. For Elsa Thoresen var ikke bare kunstnerens hustru og assistent. Hun var selv kunstner med en seks år lang uddannelse i flere lande bag sig. Og sammenligner man denne udsmykning med de senere ejendomsudsmykninger Vilhelm Bjerke Petersen udfører alene, kan man tydeligt se forskellen.

Undervejs i processen med at restaurere og afbilde malerierne er vi gang på gang stødt ind i problemet med at det er svært at komme på afstand af malerierne. De er ikke placeret som man ville placere dem på et museum med rigelig plads rundt om, så beskueren kan stå og meditere. Disse malerier er placeret i trapperum, i et funktionalistisk byggeri. Det ligger den funktionalistiske tankegang fjernt at skabe ekstra plads til kun at se på kunst. Den funktion en trappeopgang skal udfylde er at sætte folk i stand til at komme til og fra deres lejligheder.

Funktionalisme og surrealisme er på papiret et umage par. Det faktabaserede og det fantasifyldte. Men det fantastiske ved dette byggeri er, at det faktisk ikke skader malerierne. Tværtimod. Netop surrealistiske kunstnere som Vilhelm Bjerke Petersen og Elsa Thoresen udfolder nogle komplekse lege med virkelighed og fantasi i deres værker. Man kommer til tro at deres malede verden er rigtig, og at den virkelige verden indeholder mere end vi er vant til at se.

Derfor er det ikke en ulempe men en fordel at vi fysisk befinder os så tæt på kunsten. Det gør den til en del af vores verden og hverdag og ikke til en genstand for kontemplation.

Når man befinder sig så tæt på, kommer man nemt til at ridse overfladen med sin paraply. Der er heldigvis glas på, men så skal fryseren udskiftes og bæres forbi eller sofamøblementet og så videre. De nyrestaurerede malerier er en gave, og gaver er dejlige at få, de spreder glæde, men med dem følger også et ansvar. Et ansvar for at der bliver passet på gaven. Dette ansvar hviler selvfølgelig ikke kun på ejendomsselskabet eller bestyrelsen, men på alle dem der modtager gaven - nemlig jer beboere.

Sådan er det også med monumentalkunst. Ansvaret hviler på ejernes ryg. Ejer man en historisk bygning eller har man en stendysse stående på sin mark, er der alle mulige regler, der gør sig gældende. Udsmykninger som denne kan dog ikke fredes for sig. Hvis bygningen fredes, fredes malerierne med. Men så længe det ikke er tilfældet er malerierne ikke underlagt nogen som helst beskyttende lovbestemmelser. De er afhængige af jeres æstetiske sans og historiske bevidsthed og af glade givere som Erik Olesens Ejendomsselskab A/S.

Så lad mig understrege, hvor fantastisk det er, at I har fundet sammen beboere med blik for disse malerier og et ejendomsselskab med interesse for kunst og viljen til at støtte.

Med formidlingspublikationen Vilhelm Bjerke Petersen og Elsa Thoresen UDSMYKNINGER Ved Volden 1939 har jeg igen forsøgt mig med en sammenhængende fortælling om denne udsmykning. Færdig med disse to kunstnere og deres værker bliver jeg nok aldrig. Men undervejs er jeg blevet meget klogere.

BILLEDER FRA DEN OFFICIELLE INDVIELSE AF DEN NYRESTAUREREDE UDSMYKNING 12. MAJ 2012



Bestyrelsesmedlem John Elliott Jensen holder tale!

Lørdag den 12. maj kl. 14 var samtlige beboere i ejendommen Ved Volden inviteret til den officielle indvielse af de nyerestaurerede malerier.

Festkomiteen bl.a. bestående af Suzanne Wang sørgede for et fint arrangement. Med taler af John Elliott Jensen (ejerforeningens bestyrelse), Per Solberg Hansen (direktør for Dansk Financia A/S Ejendomsadministration) og Naja Pedersen(kunstformidler) blev eftermiddagen åbnet, og bagefter var der et overdådigt traktement.

SÅ ER DEN HER!



BOGEN OM UDSMYKNINGERNE ER KOMMET! Beboere i ejendommen Ved Volden får den udleveret af Ejerforeningen. I bogen er der en introduktionstekst om restaureringen, ejendommen, kunstnerne og surrealismen. Herefter gennemgås hvert maleri i tekst og billede. Bogen udkommer i et eksklusivt oplag og kan kun erhverves via ejerforeningen.

Titel: Vilhelm Bjerke Petersen og Elsa Thoresen UDSMYKNINGER Ved Volden 1939

Forfatter: Naja Pedersen

Fotograf og layouter: Ida Wang

Forlag: Dansk Financia A/S Ejendomsadministration

Trykkeri: Frederiksberg Bogtrykkeri A/S

ISBN 978-87-995 191-0-1

Udgivelsesår:2012

NORSK MONUMENTALMALERI, HØJDEVANGENS SKOLE OG VILHELM BJERKE PETERSEN

Detalje fra Højdevangens Skole. Udført i perioden 1932-39 af Vilhelm Bjerke Petersen assisteret af Elsa Thoresen.



Detalje.
Højdevangen Skole

BÅDE ELSA THORESEN OG VILHELM BJERKE PETERSEN havde norske aner. Hendes forældre var begge norske og hans mor var norsk, så tilknytningen til Norge var stor for dem begge. Desuden studerede de begge på kunstakademiet i Norge under professor Axel Revold.

Netop Revold betød meget for især Bjerke Petersen og inspirationen fra Revold er tydeligst i den udsmykning som Bjerke Petersen udfører assisteret af Elsa Thoresen på Højdevangens Skole i perioden 1932 - 39. Udsmykningen financieres af Ny Carlsberg Fondet.

Udsmykningen på Højdevangens skole er interessant i forbindelse med Bjerke Petersen og Elsa Thoresens udsmykning Ved Volden, blandt andet fordi dele af Højdevangens Skoles udsmykning er udført samtidig med Ved Volden projektet. begge udsmykninger er figurative og i Ved Volden-udsmykningen genbruges en figur fra Højdevangens Skole.


Desuden er den interessant fordi udførelsen strækker sig over så lang en periode (syv år) og i netop denne periode bevæger Bjerke Petersen sig fra den abstrakte surrealisme over i den figurative surrealisme. Men der er ingen spor af surrealisme i udsmykningen på Højdevangens Skole. Til gengæld kan man se en afprøvning af forskellige stilarter.


Inspirationen til udsmykningen på Højdevangens Skole er tydeligvis fra Axel Revolds meget smukke og betagende udsmykning Bergen Børs fra 1921-23. Når man ser den måde kroppen på den lille dreng på stranden er komponeret af Bjerke Petersen, ser man både Revolds stil og bag den aner man et ekko af Matisse.


Temaet for udsmykningen i børsen er 'vareudveksling' og den fremstiller Bergen som en international handelsby. Axel Revold gik i lære hos netop Henri Matisse i Paris (1908-10), hvilket tydeligt ses i Bergen Børs.

Detalje.
Højdevangens Skole

Axel Revold (1887-1962) var en vigtig del af en utrolig spændende periode med monumentalmaleri i norsk kunst. Perioden kaldes Freskoepoken og strakte sig fra 1918 til slutningen af 1950erne. Revold var en ledende figur i denne epoke sammen med Per Kroghh og Alf Rolfsen. Offentlige bygninger blev udsmykkede af kunstnere, bl.a. rådhuse, sygehuse og børser.

Detalje.
Højdevangens Skole

Vilhelm Bjerke Petersen udfører gennem hele sit korte liv flere udsmykninger i både offentlige og private bygninger. I udsmykningen af Højdevangens skole (udført i perioden 1932 - 39) kan man tydeligst se inspirationen fra Revold. Udsmykningen af Højdevangens skole består af to dele, der befinder sig på hver sin etage. Den nederste etage er den tidligste udsmykning, og det er denne der i komposition og tematik minder meget om Revolds Bergen Børs. Også i Højdevangens skole er vareudveksling et tema, dog synes 'livet ved vandet' at være det overordnede tema.

Detalje.
Højdevangens Skole

Centralt i en slags triptykon-komposition ses fra venstre en scene ved stranden hvor fiskerne ordner deres garn og en fiskerkone sælger fisk. Til højre ses arbejdsmænd på havnen ifærd med lasten fra et skib. I midten ses et stor oceanfarende og dermed internationalt passagerskib, der bugseres ind i havnen og en lang mole hvor tre står og venter på eller betragter det store skib.


Rundt om den centrale del af udsmykningen ses yderligere to dele. Til venstre to børn - en dreng og en pige der leger på stranden og til højre to unge drenge der fisker ved molen. Havet, himlen og mågerne går igen i hele maleriet og binder det sammen.

PROJEKT Ved Volden: SKJULTE BUDSKABER

SOM TIDLIGERE NÆVNT ved vi desværre ikke, hvordan aftalen mellem bygherren F. C. Boldsen og de to kunstnere har set ud. Men jeg antager, at der har eksisteret en aftale om at malerierne ikke måtte virke anstødelige på beboerne. Denne antagelse bygger jeg på, at der ikke er nogle direkte referencer til samtiden og den politiske virkelighed i malerierne, som ellers herskede i slutningen af 1930erne hvor de blev til. Der er heller ikke nogle direkte referencer til seksuelle drifter, skønt netop kønsdriften var et af de emner der optog surrealisterne meget.

Detalje fra Drengen i Skoven.
Fotograf: Ida Wang

Detalje fra Sangfuglen.
Fotograf: Ida Wang

Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersen benytter i malerierne Ved Volden en stil, der er stærkt inspireret af symbolismen. Dette skyldes ikke at de er blevet symbolister for en stund. De er endog meget surrealistiske i netop denne periode, men de benytter bla. de symbolistiske elementer til at sløre nogle af de budskaber der ellers kunne virke anstødelige. For selvfølgelig har de malet både seksuelle drifter og politiske referencer ind i malerierne. Flere af malerierne har sanselige og erotiske undertoner, men disse er skjult i smuk natur. Umiddelbart mest synligt er det i opgang 6 Sangfuglen og i opgang 7 Drengen i Skoven (Titlerne er mine betegnelser for malerierne).

Sangfuglen. 1939.
Fotograf: Ida Wang

I Sangfuglen ses en fugl i en busk. Sommerfuglen angiver at det er  sommer og den inciterende blå himmelbaggrund antyder at det er varmt. Natsværmeren forvirrer beskueren, så vi ikke ved om det er nat eller dag. En kvinde befinder sig på et løsrevet klitstykke med armene løftet således at hendes krop i den meget tætsiddende kjole er synlig. Hun er meget sanselig. På et andet løsrevet stykke klitlandskab sidder en mand og spiller på et instrument med en meget kvindelignende form. Begge klitstykker flyver inde i fuglens silhouet. Man kan forestille sig, at det er tiltrækningen mellem de to køn og erotik, fuglen synger om. Den meget specielle baggrundsfarve understreger den sanselige stemning i maleriet.

I Drengen i Skoven ses en rygvendt dreng med en lang kæp i hænderne. Han står i udkanten af skoven, ved en sø. Han befinder sig midt i silhouetten af en kvinde. Kvinden er en sanselig kvinde med udslået hår, og hænderne ud til siden i en tilbydende gestus. Det er nærmest som om hun siger "Kom og tag mig". Hun er både fristende og lokkende. Men drengen forhindres af den lange kæp i at blive forenet med denne skovnymfe. I forgrunden står træer og en træstub - et af træerne er fældet. Træstubben kan opfattes som et symbol på kastraktionsangsten. men træstubben kan også ligne en galoche, som om en fod er sat i jorden og et fornuftens "nej" forhindrer drengen i at hengive sig til sine drifter.

Også i andre af malerierne ses referencer til både politik og seksualitet, men skjult således at det ikke virker anstødeligt. Spørgsmålet er om kunstnerne skjulte det så godt at bygherren ikke så disse referencer eller om bygherren godkendte udsmykningerne velvidende at de indeholdt disse referencer. Måske får vi det aldrig at vide!

VILHELM BJERKE PETERSEN - MED ELLER UDEN BINDESTREG?

LÆSERE AF DENNE BLOG har måske undret sig over, hvorfor der nogle gange skrives om "Vilhelm Bjerke-Petersen" med bindestreg og andre gange om samme person UDEN bindestreg mellem Bjerke og Petersen. Dette skyldes, at hovedpersonen selv veksler mellem forskellige måder at skrive sit navn på. Det lyder måske lidt underligt, og man kan godt komme i tvivl om, hvorvidt han overhovedet var istand til at stave til og skrive sit eget navn.

Han er født Vilhelm Bjerke Petersen - Bjerke efter moderen Anna Bjerke og Petersen efter sin faderen Carl V. Petersen. Der er oprindeligt ingen bindestreg mellem de to efternavne. Alligevel signerer han sig konsekvent i en periode med bindestreg mellem Bjerke og Petersen.

Kunsthistoriker Bent Bach Kristensen - der har skrevet en fremragende magisterafhandling om Bjerke Petersen - foreslår, at Bjerke Petersen benytter bindestregen strategisk for at komme højere op i den alfabetiske opremsning af kunstnere på udstillinger med flere kunstnere. Dette lyder meget plausibelt.

I udsmykningsopgaven Ved Volden benytter Bjerke Petersen to forskellige signaturer: "vilh. bjerke-petersen" og "v.b-p" - begge med bindestreg og begge med små bogstaver.

DEN KONSEKVENTE BRUG af de små bogstaver er formentlig en Bauhaus-inspireret ide om lighed. Denne lighedstanken går ud på at der selv i skriften ikke skal eksistere et hieraki, derfor fjernes de store bogstaver - og alt skrives med småt. Denne idé kan man se udført i tidskriftet LINIEN - og i brevevekslinger som både Bjerke Petersen samt Ejler Bille og Richard Mortensen deltager i i 1930erne.