onsdag den 28. december 2011

HVORFOR ELSA THORESEN OG VILHELM BJERKE-PETERSEN?

Indgangsdør Ved Volden,
udsmykket af Olaf Stæhr Nielsen
Det er endnu ikke lykkedes at finde dokumenter, breve eller andre papirer, der forklarer hvorfor det netop blev disse to kunstnere - Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke-Petersen - der kom til at udsmykke murene Ved Volden. Ej heller hvem, der bestemte at det skulle være dem. Udsmykningerne var ikke malet, da ejendommen stod klar til indflytning i slutningen af 1937. Malerierne er fra 1938 og 1939 - og derfor sat op senere.

Vi ved, at arkitekten Tyge Hvass (1885-1936) i forbindelse med verdensudstillingen EXPO Bruxelles i 1935 samarbejder med kunstneren Olaf Stæhr Nielsen (1896-1969) om den danske pavillon - hvilket de begge høster stor positiv opmærksomhed for. Det har derfor, formentlig, været naturligt at samarbejdet i den næste større opgave. Endda en opgave for en kunstinteresseret bygherre.
Detalje, udsmykning af
Olaf Stæhr Nielsen
Bygherren, direktør for KAB, F.C. Boldsen var meget interesseret i kunst og en stor kunstsamler. Det er nærliggende at antage, at det er ham der har bestemt kunstnerne til opgaven. Muligvis har han - qua sin store interesse for kunst - kendt direktøren for Hirschsprung Samling Carl V. Petersen (Bjerke-Petersens far) og /eller benyttet ham som rådgiver til sine kunstindkøb. Det er også muligt, at han selv har fulgt så godt med i udviklingen på den danske kunstscene, at han kendte de to kunstneres arbejde og var interesseret i det.
Uanset hvilke årsager der får F. C. Boldsen til at vælge Thoresen og Bjerke-Petersen, må man konstatere at han ikke er berøringsangst i forhold til avantgarde- og provokerende kunst. Bjerke-Petersen har år forinden offentligt erklæret sig som kommunist og tilhænger af Freud. I Bogen Surrealismen fra 1934 fastslår han desuden underbevidsthedens overherredømme over fornuften.

Da Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke-Petersen får opgaven, må de have tegnet/malet skitser af deres udsmykninger, som de har forelagt bygherre og måske arkitekt. Konservator Britt Christmas-Møller har ikke fundet rettelser i maleriet hvilket udover at bevise at de to kunstnere har arbejdet med en meget sikker hånd, også tyder på at deres arbejde er blevet godkendt inden.

Spørgsmålet er så, om bygherren også har set de sanselige og erotiske undetoner der er i flere af malerierne, og godkendt dem. Eller om diverse symboler og betydninger er eftertidens tolkninger. Mer om dette i næste blogindlæg.

VILHELM BJERKE PETERSEN

Del af udsmykning Birkerød Statsskole 1930.
Tilhører nu Fyns Kunstmuseum.
Vilhelm Bjerke-Petersen bliver født i 1909. Tidligt vidste han, at han ville være kunstner. Der er ingen tvivl om at han er blevet påvirket af samtaleemner og gæster i barndomshjemmet.

Faderen var kunsthistorikeren Carl V. Petersen (1868-1938), kunstanmelderen og direktør for Hirschsprung Samling fra 1923. Faderens arbejde betød bl.a. at Vilhelm Bjerke Petersen som 9-årig så Villumsens store maleri Aftensuppen (1918), og det gjorde så stort et indtryk på ham, at han har fortalt at han så citrongult i et helt år derefter.

Vilhelm Bjerke-Petersen gik på Birkerød Statsskole. Men han vidste meget tidligt at han ville være kunstner. Som 16-årig får han undervisning i maleri af familiens ven kunstneren William Scharff. I 1926-27 går han på Harald Giersings maleskole og i foråret 1927 modtager han undervisning i tegning hos P. Rostrup Bøyesen. Altsammen som en forberedelse til optagelsesprøven på akademiet.

Vilhelm Bjerke-Petersen og hans far var meget kritiske overfor det danske kunstakademi i København og den linie, som man fulgte der. De mente simpelthen, at det var for gammeldags. Formentlig derfor søger Vilhelm Bjerke-Petersen til kunstakademiet i Oslo, hvor han går fra efterår 1927 til foråret 1929 og modtager undervisning af Axel Revold, Henrik Sørensen og Alf Rolfsen.
 Uden titel, 1931.
At Bjerke Petersen går på akademiet i Olso betyder også, at han møder og knytter venskaber med studerende fra de andre nordiske lande, blandt andet Esaias Thorén, Elsa Thoresen og Harry Carlsson. Der er ingen tvivl om, at han er meget internationalt orienteret. Han er på udstillingsbesøg i Berlin og Hamborg inden 1926, og i 1929 foretager han en længere studierejse til Paris. Fra 1930 til 1931 går han – som den eneste dansker – på Bauhaus skolen i Dessau, hvor han modtager undervisning af Wassily Kandinsky og Paul Klee.
En af de kunstformer der især optager Bjerke Petersen er vægmaleriet. Det er ikke blot traditionen fra de gamle freskoer og kalkmalerier i kirkerne der inspirerer ham. Nej, det er de store mur og gavlmalerier, som den mexikanske kunstner Diego Rivera vækker til live igen fra begyndelsen af 1920erne. Også den norske tradition for monumentalmaleri og udsmykning af offentlige bygninger - kaldet Freskoepoken, som blandt andet professor Axel Revold er involveret i - inspirerer Bjerke Petersen.

I sommeren 1930 udfører Bjerke Petersen naturalistiske vægdekorationer på (sin gamle skole) Birkerød Statsskole. Her stifter han bekendtskab med en yngre studerende Ejler Bille. De to blev venner, og siden inddrages også Richard Mortensen i kredsen. Vilhelm Bjerke-Petersen introducerer de to venner for de nyeste ideer fra den internationale kunstscene. I 1934 stifter de den abstrakt-surrealistiske kunstnergruppe Linien, og Bjerke Petersen bliver redaktør af gruppens tidskrift Linien fra 1934-35.
Vilhelm Bjerke Petersen udgav i 1933 den kunstteoretiske bog Symboler i abstrakt kunst. I 1934 udgav han den kunstteoretiske bog Surrealismen. I denne bog beskriver han sin ændrede opfattelse af surrealismen, hvilket fører til voldsomme diskussioner med Bille og Mortensen og sidenhen et brud.
Fra 1935 er Bjerke Petersen redaktør af sit eget tidsskrift Konkretion. Han bevæger sig over i en figurativ surrealisme og begynder at arbejde med billeder i billedet i form af silhuetter og freudianske symboler. Han har tilsluttet sig kommunismen og ønsker at bruge kunsten til at revolutionere verden, menneskene og tilværelsen. Hans metode er at placere kunsten dér, hvor menneskene befinder sig - på arbejdet og i hjemmet. I 1935 gifter han sig med den amerikanske / norske kunstner Elsa Cecilie Thoresen (1906-1994). Sammen får de to børn.

Vilhelm Bjerke Petersen er meget bevidst omkring den stil, han benytter i sine malerier. Den minder om tidens ugebladsillustrationer: Figurativ og genkendelig, romantiserende og idealistisk. Og på den måde håber han at få sit budskab lettere igennem til beskuere der ikke er vant til at se på moderne kunst.
I 1944 må Bjerke Petersen og hans familie flygte til Sverige pga. en collage der gør grin med Hitler. I Sverige har Bjerke Petersen et stort netværk, da han igennem flere år har arbejdet sammen med kunstnerne i Halmstadgruppen. Efter krigen rejser familien til USA, hvor Elsa Thoresen har familie, men i 1947 tager Bjerke Petersen tilbage til Sverige. Elsa Thoresen bliver i USA med børnene og de bliver senere skilt.

I 1948 grundlægger han Moderna Konstskolan i Stockholm, der fra 1955 kommer under Stockholms Universitet. I 1951 indgår han en aftale med Rörstrands Porslinsfabrikker om keramisk formgivning, og indgår i en større industriel produktion. Desuden udfører han udsmykninger til Halmstad Bibliotek og sportshal. I Sverige bevæger han sig stilmæssigt over i en mere abstrakt og geometrisk baseret stil, men stadig også med genkendelige elementer indimellem.
Vilhelm Bjerke Petersen gifter sig igen med den svenske skuespiller og sangerinde Eva-Lisa Lennartson i 1953. Han dør i Sverige i 1957 og begraves på Bispebjerg Kirkegaard i København.

NYT OM VILHELM BJERKE-PETERSENS UDSMYKNINGER...

DET VISER SIG at Vilhelm Bjerke Petersen har udsmykket endnu en ejendom. Udover ejendommen Ved Volden (som han udsmykker sammen med Elsa Thoresen i 1938-39) og ejendommen Solbjerggaard (som han alene udsmykker i 39-40), udfører han også malerier til ejendommen Solgaarden på Østerbro i København.

Solgården er tegnet af arkitekt Henning Hansen (1880-1945). Han udformer ejendommen, således at samtlige lejligheder får mest mulig sol. 'Solen' er derfor også hovedmotivet i Bjerke-Petersens udsmykninger til denne ejendom. Disse udsmykninger er fra begyndelsen af 1940erne. De er stilmæssigt meget forskellige fra de to lidt tidligere udførte ejendomsudsmykninger.

Solgaarden står ikke nævnt i nogle af de optegnelser der eksisterer over Vilhelm Bjerke-Petersens kunstneriske virke. Og det er muligt at der findes flere ejendomme, han har udsmykket. Kender du til en udsmykning af Vilhelm Bjerke-Petersen, vil vi meget gerne høre om den!

INTERVIEW MED BRITT CHRISTMAS-MØLLER, DEL 2:

Fotograf: Ida Wang
BRITT CHRISTMAS-MØLLER ER INDEHAVER AF KONSERVERINGSVÆRKSTEDET, OG VAR CHEFKONSERVATOR PÅ RESTAURERINGEN AF DE TRETTEN MALERIER I EJENDOMMEN VED VOLDEN.


DA RESTAURERINGEN VAR AFSLUTTET, BLEV HUN INTERVIEWET AF KUNSTFORMIDLER NAJA PEDERSEN. HER BRINGES ANDEN DEL AF INTERVIEWET:


Hvordan vil du beskrive kunstnernes fremgangsmåde? Og kan du fortælle om hvorvidt værkerne i udgangspunktet har set anderledes ud – om kunstnerne har tilrettet dem undervejs?

Kunstnerne har gjort brug af undertegninger med blyant og derefter malet op. Undertegningerne er tydeligst i skyerne og i de felter hvor farvelagene er tynde. Der er ikke foretaget ændringer under malingen, dvs., at der ikke er pillet ved motivet undervejs. De to kunstnere virker meget systematiske i deres fremgangsmåde.

Der må have eksisteret skitser og forlæg til disse malerier. Det er meget nærliggende at tro, at disse er blevet fremlagt bygherren eller arkitekterne til godkendelse, inden de er blevet udført.


Motiverne er fra naturen og kunstnerne arbejder generelt mest med farverne blå, grå, brun, grøn. Måske derfor er der værker, hvor brugen af andre farver virker voldsom – nærmest provokerende. Kan du fortælle noget om disse farver?
Kunstnerne benytter kontrastfarver, der skaber kontrast til motivet. Det er meget gennemtænkt. Der er intet, der er blevet overladt til tilfældigheden. Kunstnerne har foretaget et bevidst valg af farver i de enkelte kompositioner. Farverne er et kraftigt virkemiddel til at udtrykke den symbolik, som vi skal se som et visuelt virkemiddel.

I Opgang 4 fremstår den lilla kjole stærkt og fremhæver kvindeskikkelsen i forhold til de farvemæssigt nedtonede omgivelser. I Opgang 8 fremstår bladet qua størrelse og farver dominerende i forhold til resten af motivet. De gul/orange farver er kontraster til himlens blå. I Opgang 9 er de røde valmuer kontrastfarver til de grønne omgivelser. I Opgang 6 er der mere pigment i den ultramarinblå farve brugt i baggrunden. Det er blandingen af pigment og bindemiddel, der får den til at fremstå så intens – sammenlignet med de andre malerier.



Er det nok at rense et maleri – eller betyder den sammenhæng det indgår og præsenterer sig i også noget?
Det gør det klart! I dette tilfælde betyder rammerne ikke så meget, fordi de er neutrale, men de lukker det hele af. De pudsede messinglister gør lige, at præsentationen bliver fuldendt og sammenhængen til byggeriet understreges.


Hvordan opfatter du relationen mellem malerier og arkitektur?
Malerierne er med til at synliggøre de fine og flotte detaljer på ejendommen og viser at det er gennemtænkt. De fungerer nærmest som ’øjenåbnere’. Malerierne tilfører arkitekturen noget, men de er samtidig en stor kontrast til de mere stringente bygninger, linierne og det funktionalistiske.


Hvilket værk var det mest interessante at arbejde med (rent teknisk og fagligt)? Hvilket værk blev den største (positive) oplevelse?
Maleriet i Opgang 6 var meget beskidt nogle steder og knap så snavset andre steder. Renseprocessen viste de kontraster glasset slørede samt de utætheder fra rammelisterne, der gjorde at skidtet slog ind forskellige steder. Maleriet blev samlet igen. Løsningen er nu, at glasset ikke længere hviler på lærredet. Går det i stykker, skaber det ikke umiddelbart skader på maleriet.

Det er tilfredsstillende at fjerne de spor efter tidens tand, der ikke skyldes naturlig ælde. Og det er tilfredsstillende at genskabe harmonien mellem malerier, bygning og tankerne bag.


Har du et favoritmaleri? Kan du beskrive, hvorfor det er et favoritmaleri?
Opgang 4 er mit favoritmaleri, fordi det hele går op i en højere enhed: Symbolikken med trappen som kvinden står på, perspektivet, dybden i maleriet, linjerne samt det fysiske trapperum med trappen der fører op til lejlighederne. Det er næsten for godt til at være sandt: Dybden, opgangen, kompositionen og gentagelsen. Her ser man tydeligt, hvor vigtige omgivelserne er.

KONSERVERINGSVÆRKSTEDET
BREDGADE 25D, SKT. ANNÆ PASSAGE, 1260 KØBENHAVN K
TLF: 35 35 14 41
EMAIL: BCM@KONSERVERINGSVAERKSTEDET.DK

“MALERIERNE ER MED TIL AT SYNLIGGØRE DE FINE OG FLOTTE DETALJER PÅ EJENDOMMEN”

Fotograf: Ida Wang
BRITT CHRISTMAS-MØLLER ER INDEHAVER AF KONSERVERINGSVÆRKSTEDET, OG VAR CHEFKONSERVATOR PÅ RESTAURERINGEN AF DE TRETTEN MALERIER I EJENDOMMEN VED VOLDEN.

DA RESTAURERINGEN VAR AFSLUTTET, BLEV HUN INTERVIEWET AF KUNSTFORMIDLER NAJA PEDERSEN. HER BRINGES FØRSTE DEL AF INTERVIEWET:


Britt Christmas-Møller - du restaurerer både ældre og moderne maleri – hvad er forskellen?


Ved restaureringen af ældre malerier er der tale om helt andre processer. Her skal man fjerne en fernis, der har siddet på billedet i 300 år og dækker det originale udgangspunkt, så man ikke ser det originale farvespil.

Et af de malerier jeg har restaureret, var et Carl Gustav Pilo (1711 - 1793) maleri af Christian d. IV. I forbindelse med restaureringen skiftede himlen farve fra gul til lyseblå. Og pludselig blev kontrasten mellem de fine hvide kniplinger og den sorte jakke voldsomt tydelig. Den portrætterede blev mere levende at se på, han fik glød i kinderne og ansigtsfarven blev naturlig.

Med ældre malerier er det ofte således, at andre konservatorer gennem tiderne har arbejdet på dem. Uvist af præcist hvilke årsager - politik eller intriger - er et våbenskjold måske blevet skjult eller der er foretaget andre ændringer i maleriet for at maleriets budskab fremstår, som ejeren ønsker det. Når jeg arbejder med ældre malerier, finder jeg derfor ofte spændende detaljer, der har været skjult i århundreder.

Ved restaureringen af ’moderne malerier’ drejer det sig oftest om enkeltstående malerier. Det er mest i forbindelse med ejerskifte, hvor sælger vil have maleriet restaureret.


Hvordan vil du beskrive moderne restaurering?
Tiden bestemmer, hvordan man gør. I dag forsøger man at gøre så lidt som muligt. For 30 år siden blev alt dubleret. I dag gør man det mere gelinde. Eksempelvis opfatter man i dag et maleris bagside og blindrammen som en del af værket.

Der er en stor kontrast mellem at arbejde med ældre malerier der er konserveret før, og så disse ”uberørte flader” Ved Volden. I arbejdsprocessen med de moderne kunstværker er der ikke så mange spørgsmål om intentionerne at forholde sig til. Det er lettere at gennemskue kunstnerens udtryk. I modsætning til ældre malerier, hvor tiden har sat sine spor og andre konservatorer/ ejere har haft en dagsorden, som de har arbejdet ind i maleriet.


Hvilken førstegangsoplevelse havde du af malerierne i ejendommen Ved Volden?
Første gang jeg så malerierne i ejendommen Ved Volden var i 2008. Min tanke var, at det var store malerier – og jeg undrede mig over formatet. Men det er fantastisk, at de er en del af det arkitektoniske koncept – og at de stadig hænger der uberørt af tidens skiftende modeluner. Med malerierne får man pludselig øjnene op for alle de mange fine detaljer, der er i dette gennemtænkte byggeri.

Min faglige vurdering af malerierne var, at farverne generelt ikke fremstod så tydeligt som det ellers er typisk for et Bjerke-Petersen maleri. Der manglede kontraster.


Hvor ofte sker det at man får 13 moderne malerier i denne størrelse til restaurering?
Når det gælder ældre malerier er det mere almindeligt. Det kan ske, at en herregård ønsker at få udsmykningen af et helt rum restaureret og i den forbindelse optræder der naturligvis flere malerier af den samme kunstner. Det kunne eksempelvis være slægtsbilleder.


Ændredes dit indtryk af malerierne efterhånden som du gik i dybden med værkerne?
Jo mere man kigger, jo mere ser man. Man tolker og finder symboler i alle de mange detaljer. Billedets visuelle udtryk udvikler sig hele tiden. Der opstår aha-oplevelser og nye fortællinger, jo mere man lærer dem at kende. Men man skal også passe på: Nogle gange tror jeg, at vi tolker mere end der skal fortælles.


Fik dit arbejde indflydelse på din opfattelse af kunstnerne?
Nej. Jeg har selv ejet et Bjerke-Petersen maleri fra samme periode, så jeg kendte til ham og denne figurative surrealistiske stil.

KONSERVERINGSVÆRKSTEDET
BREDGADE 25D, SKT. ANNÆ PASSAGE, 1260 KØBENHAVN K
TLF: 35 35 14 41
EMAIL: BCM@KONSERVERINGSVAERKSTEDET.DK