torsdag den 18. august 2011

PROJEKT Ved Volden er igang!

I Ejendommen Ved Volden på Christianshavn gemmer sig 13 unikke udsmykninger fra 1938-1939 udført af kunstnerne Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-1957) og Elsa Thoresen (1906).

Takket være en generøs donation fra Erik Olesens Ejendomsselskab A/S påbegynder Ejerforeningen "Ved Volden" nu PROJEKT Ved Volden, der går ud på:
1) at restaurere billederne således at de kan bevares for og til eftertiden
2) at oplyse om udsmykningernes eksistens

Konservator Britt Christmas-Møller vil lede restaureringen af malerierne frem til ca. 1. november 2011, glarmester Lasse Witthøfft / Frese & Søn as vil stå for udskiftningen af glas og rammer, fotograf Ida Wang vil fotografere samtlige malerier med henblik på en formidlingspublikation og kunstformidler Naja Pedersen vil holde alle opdaterede om projektet på denne blog.
Her på bloggen kan du følge med i restaurerings-, bevarings- og formidlingsprocessen, stille spørgsmål og kommentere på projektet - eller tilføje oplysninger. God Fornøjelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar