PROJEKT Ved Volden: SKJULTE BUDSKABER

SOM TIDLIGERE NÆVNT ved vi desværre ikke, hvordan aftalen mellem bygherren F. C. Boldsen og de to kunstnere har set ud. Men jeg antager, at der har eksisteret en aftale om at malerierne ikke måtte virke anstødelige på beboerne. Denne antagelse bygger jeg på, at der ikke er nogle direkte referencer til samtiden og den politiske virkelighed i malerierne, som ellers herskede i slutningen af 1930erne hvor de blev til. Der er heller ikke nogle direkte referencer til seksuelle drifter, skønt netop kønsdriften var et af de emner der optog surrealisterne meget.

Detalje fra Drengen i Skoven.
Fotograf: Ida Wang

Detalje fra Sangfuglen.
Fotograf: Ida Wang

Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke Petersen benytter i malerierne Ved Volden en stil, der er stærkt inspireret af symbolismen. Dette skyldes ikke at de er blevet symbolister for en stund. De er endog meget surrealistiske i netop denne periode, men de benytter bla. de symbolistiske elementer til at sløre nogle af de budskaber der ellers kunne virke anstødelige. For selvfølgelig har de malet både seksuelle drifter og politiske referencer ind i malerierne. Flere af malerierne har sanselige og erotiske undertoner, men disse er skjult i smuk natur. Umiddelbart mest synligt er det i opgang 6 Sangfuglen og i opgang 7 Drengen i Skoven (Titlerne er mine betegnelser for malerierne).

Sangfuglen. 1939.
Fotograf: Ida Wang

I Sangfuglen ses en fugl i en busk. Sommerfuglen angiver at det er  sommer og den inciterende blå himmelbaggrund antyder at det er varmt. Natsværmeren forvirrer beskueren, så vi ikke ved om det er nat eller dag. En kvinde befinder sig på et løsrevet klitstykke med armene løftet således at hendes krop i den meget tætsiddende kjole er synlig. Hun er meget sanselig. På et andet løsrevet stykke klitlandskab sidder en mand og spiller på et instrument med en meget kvindelignende form. Begge klitstykker flyver inde i fuglens silhouet. Man kan forestille sig, at det er tiltrækningen mellem de to køn og erotik, fuglen synger om. Den meget specielle baggrundsfarve understreger den sanselige stemning i maleriet.

I Drengen i Skoven ses en rygvendt dreng med en lang kæp i hænderne. Han står i udkanten af skoven, ved en sø. Han befinder sig midt i silhouetten af en kvinde. Kvinden er en sanselig kvinde med udslået hår, og hænderne ud til siden i en tilbydende gestus. Det er nærmest som om hun siger "Kom og tag mig". Hun er både fristende og lokkende. Men drengen forhindres af den lange kæp i at blive forenet med denne skovnymfe. I forgrunden står træer og en træstub - et af træerne er fældet. Træstubben kan opfattes som et symbol på kastraktionsangsten. men træstubben kan også ligne en galoche, som om en fod er sat i jorden og et fornuftens "nej" forhindrer drengen i at hengive sig til sine drifter.

Også i andre af malerierne ses referencer til både politik og seksualitet, men skjult således at det ikke virker anstødeligt. Spørgsmålet er om kunstnerne skjulte det så godt at bygherren ikke så disse referencer eller om bygherren godkendte udsmykningerne velvidende at de indeholdt disse referencer. Måske får vi det aldrig at vide!