HVORFOR ELSA THORESEN OG VILHELM BJERKE-PETERSEN?

Indgangsdør Ved Volden,
udsmykket af Olaf Stæhr Nielsen

Det er endnu ikke lykkedes at finde dokumenter, breve eller andre papirer, der forklarer hvorfor det netop blev disse to kunstnere - Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke-Petersen - der kom til at udsmykke murene Ved Volden. Ej heller hvem, der bestemte at det skulle være dem. Udsmykningerne var ikke malet, da ejendommen stod klar til indflytning i slutningen af 1937. Malerierne er fra 1938 og 1939 - og derfor sat op senere.

Vi ved, at arkitekten Tyge Hvass (1885-1936) i forbindelse med verdensudstillingen EXPO Bruxelles i 1935 samarbejder med kunstneren Olaf Stæhr Nielsen (1896-1969) om den danske pavillon - hvilket de begge høster stor positiv opmærksomhed for. Det har derfor, formentlig, været naturligt at samarbejdet i den næste større opgave. Endda en opgave for en kunstinteresseret bygherre.

Detalje, udsmykning af
Olaf Stæhr Nielsen

Bygherren, direktør for KAB, F.C. Boldsen var meget interesseret i kunst og en stor kunstsamler. Det er nærliggende at antage, at det er ham der har bestemt kunstnerne til opgaven. Muligvis har han - qua sin store interesse for kunst - kendt direktøren for Hirschsprung Samling Carl V. Petersen (Bjerke-Petersens far) og /eller benyttet ham som rådgiver til sine kunstindkøb. Det er også muligt, at han selv har fulgt så godt med i udviklingen på den danske kunstscene, at han kendte de to kunstneres arbejde og var interesseret i det.

Uanset hvilke årsager der får F. C. Boldsen til at vælge Thoresen og Bjerke-Petersen, må man konstatere at han ikke er berøringsangst i forhold til avantgarde- og provokerende kunst. Bjerke-Petersen har år forinden offentligt erklæret sig som kommunist og tilhænger af Freud. I Bogen Surrealismen fra 1934 fastslår han desuden underbevidsthedens overherredømme over fornuften.

Da Elsa Thoresen og Vilhelm Bjerke-Petersen får opgaven, må de have tegnet/malet skitser af deres udsmykninger, som de har forelagt bygherre og måske arkitekt. Konservator Britt Christmas-Møller har ikke fundet rettelser i maleriet hvilket udover at bevise at de to kunstnere har arbejdet med en meget sikker hånd, også tyder på at deres arbejde er blevet godkendt inden.

Spørgsmålet er så, om bygherren også har set de sanselige og erotiske undetoner der er i flere af malerierne, og godkendt dem. Eller om diverse symboler og betydninger er eftertidens tolkninger. Mer om dette i næste blogindlæg.