 |
| Fotograf: Ida Wang |
DA RESTAURERINGEN VAR AFSLUTTET, BLEV HUN INTERVIEWET AF KUNSTFORMIDLER NAJA PEDERSEN. HER BRINGES ANDEN DEL AF INTERVIEWET:
Hvordan vil du beskrive kunstnernes fremgangsmåde? Og kan du fortælle om hvorvidt værkerne i udgangspunktet har set anderledes ud – om kunstnerne har tilrettet dem undervejs?
Kunstnerne har gjort brug af undertegninger med blyant og derefter malet op. Undertegningerne er tydeligst i skyerne og i de felter hvor farvelagene er tynde. Der er ikke foretaget ændringer under malingen, dvs., at der ikke er pillet ved motivet undervejs. De to kunstnere virker meget systematiske i deres fremgangsmåde.
Der må have eksisteret skitser og forlæg til disse malerier. Det er meget nærliggende at tro, at disse er blevet fremlagt bygherren eller arkitekterne til godkendelse, inden de er blevet udført.
Motiverne er fra naturen og kunstnerne arbejder generelt mest med farverne blå, grå, brun, grøn. Måske derfor er der værker, hvor brugen af andre farver virker voldsom – nærmest provokerende. Kan du fortælle noget om disse farver?
Kunstnerne benytter kontrastfarver, der skaber kontrast til motivet. Det er meget gennemtænkt. Der er intet, der er blevet overladt til tilfældigheden. Kunstnerne har foretaget et bevidst valg af farver i de enkelte kompositioner. Farverne er et kraftigt virkemiddel til at udtrykke den symbolik, som vi skal se som et visuelt virkemiddel.
I Opgang 4 fremstår den lilla kjole stærkt og fremhæver kvindeskikkelsen i forhold til de farvemæssigt nedtonede omgivelser. I Opgang 8 fremstår bladet qua størrelse og farver dominerende i forhold til resten af motivet. De gul/orange farver er kontraster til himlens blå. I Opgang 9 er de røde valmuer kontrastfarver til de grønne omgivelser. I Opgang 6 er der mere pigment i den ultramarinblå farve brugt i baggrunden. Det er blandingen af pigment og bindemiddel, der får den til at fremstå så intens – sammenlignet med de andre malerier.
Er det nok at rense et maleri – eller betyder den sammenhæng det indgår og præsenterer sig i også noget?
Det gør det klart! I dette tilfælde betyder rammerne ikke så meget, fordi de er neutrale, men de lukker det hele af. De pudsede messinglister gør lige, at præsentationen bliver fuldendt og sammenhængen til byggeriet understreges.
Hvordan opfatter du relationen mellem malerier og arkitektur?
Malerierne er med til at synliggøre de fine og flotte detaljer på ejendommen og viser at det er gennemtænkt. De fungerer nærmest som ’øjenåbnere’. Malerierne tilfører arkitekturen noget, men de er samtidig en stor kontrast til de mere stringente bygninger, linierne og det funktionalistiske.
Hvilket værk var det mest interessante at arbejde med (rent teknisk og fagligt)? Hvilket værk blev den største (positive) oplevelse?
Maleriet i Opgang 6 var meget beskidt nogle steder og knap så snavset andre steder. Renseprocessen viste de kontraster glasset slørede samt de utætheder fra rammelisterne, der gjorde at skidtet slog ind forskellige steder. Maleriet blev samlet igen. Løsningen er nu, at glasset ikke længere hviler på lærredet. Går det i stykker, skaber det ikke umiddelbart skader på maleriet.
Det er tilfredsstillende at fjerne de spor efter tidens tand, der ikke skyldes naturlig ælde. Og det er tilfredsstillende at genskabe harmonien mellem malerier, bygning og tankerne bag.
Har du et favoritmaleri? Kan du beskrive, hvorfor det er et favoritmaleri?
Opgang 4 er mit favoritmaleri, fordi det hele går op i en højere enhed: Symbolikken med trappen som kvinden står på, perspektivet, dybden i maleriet, linjerne samt det fysiske trapperum med trappen der fører op til lejlighederne. Det er næsten for godt til at være sandt: Dybden, opgangen, kompositionen og gentagelsen. Her ser man tydeligt, hvor vigtige omgivelserne er.
KONSERVERINGSVÆRKSTEDET
BREDGADE 25D, SKT. ANNÆ PASSAGE, 1260 KØBENHAVN K
TLF: 35 35 14 41
EMAIL: BCM@KONSERVERINGSVAERKSTEDET.DK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar